Nyheder

Sæt reserveringer på pause

Kan du ikke nå at få dine reserveringer inden ferien? Du kan sætte dem på pause, så de ikke kommer, mens du er væk.

Af Dragør Bibliotek

Gå ikke glip af din reservering

Du kan sætte dine reserveringer på pause, mens du er på ferie. Du mister ikke din plads i køen, men står bare på som 'passiv'. Du træder automatisk ind i køen igen, når du igen har mulighed for at besøge biblioteket.

Gælder ikke lån fra andre biblioteker

Du kan kun sætte reserveringer af Dragør Biblioteks egne materialer på pause. Desværre slår pausefunktionen ikke igennem på reserveringer af materialer fra andre biblioteker.

Tag en e-bog, netlydbog eller et magasin med på ferien

Er du ikke til tunge bøger i kufferten, så log ind på vores digitale tilbud som på eReolen og Pressreader og lån e-bøger, netlydbøger og magasiner med til dig og børnene.

Sådan bruger du eReolen og eReolen GO

For at bruge eReolen og eReolen GO skal du være oprettet som låner på et af bibliotekerne i Danmark, og så skal du huske at det kan koste på mobilabonnementet, hvis du ikke har hentet bøgerne ned hjemmefra via et gratis WiFi.

Hent app’en i App Store eller Google Play, den giver mulighed for at downloade titlerne og så du kan læse/lytte uden internetforbindelse.