Benjamin Koppel om Sommerfuglens stemme

Foto: Sara Galbiati
Oplev Benjamin Koppel fortælle om sin seneste roman ”Sommerfuglens stemme”, en fortælling om krig, kærlighed og musikkens helende kraft.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Dragør Skole, Vestgrønningen 9, 2791 Dragør
I samarbejde med
AOF Amager - du tilmelder dig ved AOF, når du klikker på Bestil billet

Først Annas Sang

Musikeren Benjamin Koppel satte sig for nogle år siden bag skrivemaskinen og skrev det, der blev til den rørende fortælling ”Annas sang” (2022). Romanen blev læst overalt og fik flotte anmeldelser med på vejen. 

Nu Sommerfuglens stemme 

Nu er Benjamin Koppel aktuel med den selvstændige efterfølger ”Sommerfuglens stemme”. Her fortsætter den fængslende og barske slægtshistorie om den jødiske familie Koppelman. Romanen følger i to spor. Det ene handler om den unge operasanger Ruth Koppelman i 1943 og det andet om den 40-årige Alexander, der i 2015 kæmper med både sangkarrieren og familielivet. En dag finder Alexander to kassettebånd, der taler til ham fra fortiden. De to historier er nemlig forbundne i en fortælling om krig, kærlighed, nedarvede traumer, familieliv og ikke mindst musikkens forløsende og frelsende potentiale.

Mød forfatteren bag

Nu kan du opleve Benjamin Koppel. Han vil i samtale med bibliotekar Ulla Fajfer fortælle om arbejdet med bogen og dens mange vedkommende tematikker.

Om Benjamin Koppel

Benjamin Koppel (f. 1974), saxofonist, komponist og forfatter. Benjamin har udgivet en lang række plader, og har desuden lagt toner til mange af landets mest kendte numre. Herudover har han spillet med en lang række kendte navne i udlandet. Ud over musikken udgav Benjamin Koppel bogen ”Ud af musikken” i samarbejde med Casper Rongsted, hvori han deler ud af sine erfaringer med at lære, præstere og kreere i musikkens verden.

Priser 

Benjamin Koppel har igennem årene modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, blandt andet Palæ Bars Jazzpris (året efter Kenny Drew, året før Duke Jordan), Jacob Gade-prisen og andre. Han er desuden udnævnt til Ridder af Frankrig, Chevalier des Arts et des lettres i 2011 for sit musikalske virke. Senest har Benjamin vundet Læsernes Bogpris 2023 med romanen ”Annas sang” samt De gyldne Laurbær for ”Sommerfuglens stemme”.